MENU
Aula_close Layer 1

Vi søger en teknisk servicemedarbejder

Teknisk servicemedarbejder til Skalmejeskolen

 

Er du serviceminded?

Har du alsidige håndværkerkompetencer?

Er du en hurtig boldhenter – oppe på taget?

Vil du gerne være en del af børn og voksnes skole- og SFOliv?

 

Så er du måske Skalmejeskolens nye teknisk servicemedarbejder.

 

Vi søger en ny teknisk servicemedarbejder, der:

  • har en håndværksmæssig baggrund
  • bidrager til en god dag for både børn og voksne
  • er forandringsparat og kan arbejde selvstændigt
  • kan bevare overblikket også ved afbrydelser
  • har god ordenssans
  • kan stå til rådighed ved akutsituationer, også udenfor skolens normale åbningstid

- og som kan lide at være omgivet af børn

 

Arbejdsopgaverne kunne blandt andet være:

  • pleje og renholdelse af skolens udearealer
  • snerydning
  • at alle vedligeholdelsesplaner på bygninger, tekniske installationer og udearealer gennemføres
  • energistyring og tilsyn
  • give anvisninger, vejledninger og gennemgå brandinstrukser m.m. med skolens øvrige brugere
  • har den daglige kontakt med Kommunale Ejendomme
  • har kontakten til håndværkere m.fl.
  • at små reparationer bliver lavet
  • er første tilkaldevagt ved tyveri- og pumpealarm
  • at lokaleplanen bliver gennemført med hensyn til stole, borde og andet inventar
  • opstilling af borde, stole m.m. ved større arrangementer
  • skolens inventar (stole, borde, skabe, reoler og lignende)
  • affaldshåndtering
  • løbende vedligehold, fx malerarbejde eller tømrerarbejde

 

 

Herudover kan teknisk servicemedarbejder have ansvar for andre opgaver, som skolelederen finder hensigtsmæssigt.

Det er ligeledes en del af opgaven at servicere Skalmejegården på deres matrikler – Skalmejegården er en daginstitution beliggende ved skolen.

 

Som skole er vi optaget af et sundt og givtigt fællesskab, hvor godt samarbejde mellem ledelse, kontor og skolens øvrige medarbejdere er i højsædet.

En uhøjtidelig tone og gode grin krydrer hverdagen. Vi er gode til at arbejde sammen under pres og i den almindelige dagligdag.

 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte skoleleder Tina Fahnøe Munksgaard på 20897202. Skolen kan besøges efter aftale.

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Tiltrædelse snarest. Stillingen er en fuldtidsstilling.

Ansøgningsfrist den 12. april 2021 kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler den 19. april 2021 fra kl. 15.00

Ansøgninger sendes skriftligt gennem Herning Kommune Job